Indledning
(til toppen)
Om man bliver hørt set eller lugtet er kernen i al form for jagt. Under buejagt er det dog om end endnu vigtigere at have fokus på dette når beklædningen skal vælges. Dette er selvfølgelig fordi man som buejæger kommer endnu tættere på byttet end ved konventionel jagt. Tiden er med buejægerene. Hele tiden kommer der nye tekstiler og metoder til fremstilling af camouflage på markedet. Når det er sagt skal man huske på at træerne ikke vokser ind i himlen. Man er nød til at opretholde en vis skepsis over for f.eks. tekstiler som lover at de fjerner lugt. Det bedste middel mod at blive spottet på lugt er at jage i modvind. Så der er mange penge sparet ved at vurdere og gå på kompromis med beklædning kontra bevægelse og teknik.
Husk også hvilke bytte jagten gælder. Fugle ser bedre end hjortevildt, de fleste ser eksempelvis i farver.
Funktion
(til toppen)
Da buejagt også har de samme typer jagtform som riffeljagt, anstand pürsh mm. skal man finde den bekældning som passer den jagtform man ønsker at udøve. Camouflage, som er den foretrukne form for beklædning, kommer som ”glat” i tøjet, eller påført tøjet som et camouflagenet. Fordelen ved det glatte er at, det ikke hænger så nemt fast og det er nemmere at benytte materialer som er vandtætte. Fordelen ved det ”påførte” er at, det udvasker konturerne hvis man i sin pürsh kommer i det fri eller et sted uden baggrund. Desuden kan man vælge om man ønsker vandtæthed, varme eller udluftning under beklædningen.
Igen er det et spørgsmål om hvilken form for, eller kombination af, jagt man ønsker at udøve .
Materialer
(til toppen)
Udviklingen af nye produkter og tekstiler sker hurtigt. De største nyheder finder men indenfor lugtkontrol og camouflage. Lugtkontrol er det rigtige ord idet videnskaben endnu ikke har fundet løsningen som fjerner lugt helt (ud over en lufttæt pose som dog begrænser jagt udøveren). Camouflagen bliver bedre og producenterne arbejder på løsninger som skaber bedre vandtæthed og varme uden at gå på kompromis med åndbarheden.
Et af de vigtigste punkter vil dog altid være at finde en beklædning som passer jagtstedet, med hensyn til natur, klima og bytte.
Anvendelse
(til toppen)
Husk altid på hvilken form for jagt du skal udøve når du vælger dit jagttøj til buejagt. Det kan være uhensigtsmæssigt at have camouflagenet på når man står på en jagtstige eller platform. Her er man i forvejen udenfor dyrenes perifere syn så camouflagen betyder mindre.
|