Jagtbutikken

Checkliste

Indledning

Funktion

Materialer

Anvendelse

Compound jagtbue

Red.




Checkliste

Hvad skal jeg have besluttet/vide før jeg går i forretningen ?

- Hvad er dit erfaringsniveau?
- Hvad er formålet med buen (jagt/konkurrence)?
- Hvor stort er dit rådighedsbeløb ?
- Skal buen fremtidssikres (nybegynder/erfaren)?



Indledning :
(til toppen)
Som med så mange andre produkter inden for jagt er valget af en jagtbue et svært valg hvor man med sikkerhed bliver nødt til at træffe nogle beslutninger som udgør et kompromis.
Til buejagt i Danmark kan man bruge en langbue, en recurvebue eller en compoundbue.Langbuen er den bue der kræver mest træning at bruge. Recurve buen er også meget træningskrævende, men lidt mere sofistikeret hvad angår hjælpemidler så som sigte og design.


Vi har valgt af fokusere på compoundbuen som, også kræver meget træning at beherske men ikke helt i samme omfang som de to andre. Til gengæld er compoundbuen den mest sofistikerede af alle tre buer, men dog ikke mere end man selv gør det til.
Compoundbuen består ikke af elektronisk højteknologi, men af en god håndfuld bevægelige dele. Disse er hele tiden under udvikling, hvor man bruger den nyeste teknologi og materialer, og netop dette bruges af producenterne til at sælge deres buer som teknologiske vidundere. Husk dog hele tiden på, at buen er ikke bedre end skytten, og teknologi er i dette tilfælde ikke noget værd, hvis skytten ikke magter buen.
Ligesom så mange andre sportsartikler findes der inden for compound-buer også de ”bedste mærker og modeller” udråbt af eksperter. Dette er en sandhed med visse modifikationer, i det man nok i stedet bør erkende, at der findes det ”bedste mærke og model” for en selv, men denne er ikke partou er den bedste for alle andre. Som eksempel kan man sige, at hvis alle kampe under VM i fodbold spilles med en type bold af samme mærke og model, ja så ender den fodbold jo med at være verdens bedste (Hvis man altså spørger producenten)!.
Som nævnt i starten vil det endelige valg af buen efter al sandsynlighed bestå af et antal kompromiser. Compoundbuen består af en hel del karakteristikker som til tider modarbejder hinanden. Man vil for eksempel gerne have en bue som er letvægt, hurtigt skydende uden rekyl og helt lydløs. Desuden skal buen være kompakt, tilgivende overfor fejl, nem at justere og til en fornuftig pris.
Når valget endelig falder, har man måtte fravælge noget for at få noget andet. Eksempelvis må man fravælge noget stabilitet for at få en kort kompakt bue, eller vælge en meget let bue af de nyeste materialer, men til en høj købspris.
I det efterfølgende vil vi kommen nærmere ind på forskellige detaljer på buen så det bliver letter for dig at spørge i bueforretningen og træffe det rigtige valg af compoundbue.
Og lad det her være sagt, at hvis du skal købe en ny jagtbue så gør det i en fysisk forretning med mindre at du virkelig ved, hvad du har med at gøre.

Funktion :
(til toppen)

Hastighed
De fleste, som skal købe en ny jagtbue, vil nok som udgangspunkt fokusere på hastigheden, som buen kan skyde pilen.
Lad os starte med at fastslå at en bue ikke kan ”levere” mere hastighed end der er oplagret energi i buen, D.v.s. skytten skal i trækket oplagre al energi i buen, som derefter omsættes i den hastighed, pilen afskydes med. Uanset konstruktion, teknologi m.m. kan man altså ikke generere mere energi, end trækket giver.
Dermed ikke sagt, at konstruktion og teknologien ikke har indflydelse på hastigheden, for det er lige præcis det, den har. Når alt kommer til alt er det jo et spørgsmål om at omfordele den oplagrede energi i buen til hastighed på pilen.
I skudøjeblikket omdannes energien i buen til kinetisk energi i pilen. Vægten af pilen, buens konstruktion , trækvægten og træklængden er de største faktorer i hastigheden på pilen. For at kunne sammenligne buer har International Bowhunting Organization IBO lavet en standard som bueproducenterne bruger i markedsføringen af deres buer. Den siger f.eks :
- En 70 punds bue justeres til 70 punds trækvægt
- Træklængden sættes til 30 tommer
- Pilevægten sættes til 5 grains pr. pund trækvægt, her 350 grains (70x5).
- 350 grains er 22,7 gram
Denne standard er god til at give et fingerpeg om, hvordan en specifik bue er i forhold til en anden, men man skal huske på, at producenten selv er herre over hvilke forhold buen er testet. Har der f.eks. været faner på pilen ? Er det hurtigste skud ud af 100? Er der trukket ”over” de 30 tommer ? osv.
Generelt kan man konkludere at eftersom hastighed på pilen indgår i beregningen af anslagsenergi (E0), og at der findes et lovkrav om anslagsenergi til buejagt i Danmark, så er hastighed en vigtig parameter, men absolut ikke det eneste.
- Ved jagt på råvildt, ræv, hare og gås skal anslagsenergien (E0) være mindst 40 Joule og pilevægten mindst 25 g,
- Ved jagt på andre vildtarter skal anslagsenergien (E0) være mindst 40 Joule og pilevægten mindst 20 g,



Trækvægt
Hvor kraftig en bue er, udtrykkes i pund. 60-70 pund er eksempelvis udtryk for en bue, som kan indstille trækvægten, dvs. den maksimale trækvægt skytten skal trække buestregen tilbage med før skudafgivelse, fra 60 pund til 70 pund.
Når man ser dette på en trækkurve, kan man se, at efterhånden som buestregen føres tilbage, oplagres energien i buen. (fig a og b).
Her er to eksempler, hvor fig. a har den højest lagrede energi ved maks. træk mod fig. b som til gengæld har et blødere træk. Trækvægten er altså ikke nødvendigvis udtryk for, hvor meget energi buen kan oplagre, men kun den maksimale trækvægt. Nogle buer, som stiger stærkt i starten af trækket til maks. vægt, vil føles kraftigere og sandsynligvis også oplagre mere energi, end en bue som først når maks. vægt efter et længere træk. Så selvom trækvægten på to buer er den samme, skal man altså prøve dem begge, før man ved, hvad der passer til ens fysiologi.
Sidst skal det nævnes, at de fleste buer har den bedste yderevne ved deres maksimale trækvægt en egenskab som skal bruges når buens trækvægt skal vælges. Det kan således være en ulempe at vælge en bue med høj maksimal trækvægt, men som skal indstilles til minimalvægten for at passe skytten.


Strenghøjde
Strenghøjde er afstanden fra center af buens håndtag til buestrengen i hvile. Når man ser på fig. a og b ovenfor, kan man se at selve trækket først starter ved 7,5 tommer, og det er udtryk for, at buen har en strenghøjde på 7,5 tommer.
En stor strenghøjde har den betydning, at den energi, det er muligt at oplagere i buen, bliver mindre (i dette tilfælde 30 – 7,5 tommer) altså et område over 22,5 tommer.
Når en større strenghøjde giver mindre mulighed for oplagring, hvorfor har alle buer så ikke så lille en strenghøjde som muligt ? Som udgangspunkt er en bue med lille strenghøjde meget utilgivelig over for fejl. Til at starte med er sandsynligheden for at ramme buearmen ved skudafgivelse større jo mindre strenghøjden er. Desuden har pilen kontakt med strengen i længere tid, og derved stiger muligheden for at lave fejl i skudøjeblikket.
I dag laves de fleste buer med en strenghøjde på ca. 7 tommer. Når man skal vælge bue, skal man være særlig opmærksom på længden af strenghøjde, for en bue med en længde på 5 – 7 tommer vil være meget utilgivelig og kræver mere træning at beherske end en bue med en længde på mere end 7 tommer. Den længere strenghøjde vil dog også give en langsommere pil.
Den dårligste cocktail i forbindelse med træklængde er en person, som har en lang træklængde kombineret med en lille strenghøjde. Dette er specielt noget, nybegyndere skal være opmærksomme på.
Omvendt gælder det for skytter med kort træklængde. En kort træklængde på 26 tommer og med en 6 tommer strenghøjde giver en strengkontakt på 20 tommer. En træklængde på 30 tommer og 6 tommer strenghøjde giver 24 tommer hvor pilen har kontakt med buestrengen. Pilen forlader buen hurtigere i første eksempel og dermed forkortes muligheden for skydefejl.
Konklusionen er derfor, at det er vigtigt, at man finder en bue, som både har en træklængde og en strenghøjde der passer ens person.

Energi
Som nævnt tidligere har vi i Danmark et lovmæssigt krav til anslagsenergi, når det gælder buejagt. Formlen, som bruges, er udregnet i joule, udgangsenergi(E0) og lyder E0=0,5xpilensvægt(i kg)xhastighed2(meter/sek). Dette en udtryk for den oplagrede kinetiske energi i pilen umiddelbart efter den har forladt buen.
Her ses det, at pilens hastighed har stor indflydelse på energien, men man skal huske, hvad formålet med energien er. Den er til for at sikre et gennemskud af vildtet, idet en høj kinetisk energi giver størst gennemtrængningsevne. Men pas på ikke at læse dette forkert. Hvis man vælger en jagtbue, som kræver mange krafter at trække, men til gengæld er hurtig med meget oplagret energi, risikerer man aldrig at komme til at skyde nogle dyr med buen. Disse er forlængst stukket af fra larmen man frembragte mens man brugte al sin energi på at trække buen. Og så er hastighed og energi jo ligegyldig. Find derfor ud af, hvad der er brug for og fokuser på dette i valget af buen
En anden virkning, som energien har indflydelse på, er pilens bane. Det er ikke uvæsentligt på de afstande, vi jager i Danmark, hvor meget pilen dykker fra eksempelvis 20 – 25 m. Derfor er det ikke bare laveste fællesnævner, man skal gå efter, for så er der ikke meget tilbage til de fejl, som kan forekomme.

Let-Off
Nok den væsentligste egenskab ved compoundbuen er Let-Off. Let-Off er udtryk for den egenskab, som fremkommer, når buen er trukket helt tilbage, og trækket, den kraft man bruger på at holde buen trukket, falder markant. Det gør det muligt at holde buen og udføre en sigtet skydning.
Let-Off oplyses som procent, typisk 65% eller 80%. Dette er som hovedregel udtryk for, hvor meget den aktuelle trækvægt reduceres. 80% Let-Off af 70 pund er f.eks. ensbetydende med at man holder ca. 14 pund med fuld trukket streng.
I valget af buen kan man komme ud for at skulle vælge Let-Off. Det er op til den enkelte skytte at finde ud af, hvad der passer bedst. Man skal blot huske, at jo højere Let-Off der er, jo hurtigere vil trækvægten stige til maksimalvægt, når strengen slippes. Dette kan forøge muligheden for fejl, hvis man ikke har strengen trukket fuldt tilbage.

Rekyl og støj
Producenterne gør i dag mere og mere uf af at reducere rekyl og støj. I dag udvikles buerne med mere og mere vandrette ben, således at kraften fra benene bevæger sig henholdsvis op og ned ved skudafgivelsen. Derved forsvinder rekylen stort set helt.
Med hensyn til støjreduktionen bliver der også gjort en stor indsats fra producenterne. Alle buer i dag kommer med mere eller mindre støjdæmpning fra fabrikken, og hvis man ikke finder den tilstrækkelig, findes der et utal af midler på markedet til at fjerne generende støj.
Konklusionen er derfor, at det er en temperament- og økonomi-sag, hvor meget rekyl og støj man vil acceptere, og man må prøve sig frem, før man træffer sit valg.

Længde
Compoundbuer findes i mange forskellige længder helt nede fra 20,5 tommer og opefter. De fleste buer er dog fra 30 – 37 tommer. De korte buer har en del fordele, men går dog på kompromis med den stabilitet, som en længere bue har. Man ser de fleste længere buer brugt til konkurrence, da en af fordelene ved en kortere bue er mobiliteten under jagten. Man sidder ikke fast i grene m.v. Af andre fordele kan nævnes det faktum, at for at gøre buen kortere, gør de fleste producenter benene på buerne mere vandrette med mindre rekyl som følge. Den mindre størrelse betyder som oftest lavere vægt. Og sidst men ikke mindst, så har de fleste korte buer en større strenghøjde og derfor indbygget tilgivelse for fejl i skudøjeblikket.
Det største problem med korte buer nok, at det kan være svært at finde tilbehør, som passer de korte compoundbuer. Eksempelvis pilekogger, som ikke er for stort, og et peepsigte som passer vinkelmæssigt med den stejlere buestreng. Og det kan således blive nødvendigt at tilpasse en af de standarder, som findes på markedet.

Cams (hjul)
Et af de områder producenterne bruger mest energi på, er udvikling af cam’s (hjul) til compoundbuen. Der sker hele tiden nyt inden for dette område, således at der i dag findes dual-cam, single-cam, hybrid (også kaldet cam and 1⁄2) og binary cam. Som tiden og udviklingen går, har vi givetvis ikke set afslutningen endnu.
Den største forskel på systemerne er nok at dual-cam kræver en løbende synkronisering af cam’s, hvorimod single, hybrid og binary cam’s er selvsynkroniserende. Sidst nævnte selv- synkronisere endda de små forskelle, der kan være mellem de enkelte ben og andre små fejl justeringer.
Hvis man derfor skal vælge mellem to systemer, hvor det ene er dual-cam, så skal man bare være klar over, at dual-cam systemet kræver en løbende justering. Derfor er det blandt andet hensigtsmæssigt at have sin egen buepresse. Alle andre egenskaber så som energi, hastighed, vægt og strenghøjde m.m. er stort set de samme, så det lader prisen tilbage at afgøre.
Generelt har der været en tendens til, at prisen er faldet lidt på dual-cam buer i forhold til de andre, og det kan så være udslagsgivende hvis man ikke har noget imod lidt ekstra vedligeholdelse.
Mange buejægere har dog den holdning, at man skal gøre tingene så enkle som muligt, og på det område har single-, hybrid- og binary-cam’s buerne en fordel.

Materialer :
(til toppen)
Ikke anvendt.
Anvendelse :
(til toppen)
Ikke anvendt.

Send evt.

Kommentarer

DryMate


VŠk med vandskvulp, oliespild fra kr. 149,-
______

Trigger Stick


Nem kvalitet fra
kr. 399,-

______

Bone Crusher


Smid saven vŠk.
______


Kun Dankort