Indledning
(til toppen)
For at sikre den bedst mulige træfsikkerhed er det vigtigt at vælge netop den type pileskaft der passer til den type bue man anvender. Her er en af de vigtigste faktorer stivheden i pileskaftet. Har man en kraftig bue, kræves der en stiv pil for at den ikke skal bøje for meget i skudafgivelsen, og dermed ramme mindre præcist. Ved en knap så kraftig bue skal stivheden i pilen være tilsvarende mindre. Det svarer til at man, når man er ude at fiske, kaster et meget let blink ud med en meget stiv fiskestang, eller omvendt et meget tungt blink med en meget fleksibel fiskestang. Enhver der har prøvet at fiske, vil vide at det ikke er hensigtsmæssigt. Det er vigtigt at rådføre sig med bueforetningen indtil man selv får den fornødne viden om lænden at pileskaftet.
Da vægten af pilen hænger nøjagtigt sammen med hastigheden hvormed pilen bliver sendt af sted, er det også vigtigt at vælge et pileskaft som har den rigtige vægt i forhold til den ønskede samlede vægt på den pil man skyder med.
Funktion
(til toppen)
Ikke anvendt.
Materialer
(til toppen)
Der findes tre forskellige materialer eller en kombination heraf: træpile, aluminiumspile og kulfiberpile. Materialetypen har betydning for både vægten, længden og stivheden på pilen. I dag er langt størstedelen af pilene af kulfiber, og det er også inden for kulfiberpile, den største udvikling i skafttyper finder sted. Kulfiberpilene er tyndere i diameter end pilene i aluminium og har en bedre stivhed. Og så er der en væsentlig vægtforskel. Derudover er kulfiberpile betydeligt mere holdbare end pile i aluminium specielt de gange hvor man ikke lige rammer det man havde til hensigt at ramme.
Anvendelse
(til toppen)
Alle tre typer af pile, eller kombinationer af disse, kan anvendes, så længe de overholder de respektive jagtlove. Det er vigtigt at man finder den rette type pileskaft til den specifikke bue, og det kan anbefales at gøre dette i samråd med professionelle fagfolk.
|