Indledning
(til toppen)
Der er i dag stor fokus på støjbeskyttelse og sikkerhed, på arbejdspladser såvel som i fritiden. Denne udvikling ses også blandt jægere, der i stigende grad beskytter hørelsen. Udvalget af høreværn til jagt er stort, og spænder fra almindelige ørepropper til teknisk avancerede høreværn, der tillader perfekt hørelse, undtagen i skudøjeblikket. Også udformningen er blevet mere avanceret. Det er i dag ikke kun de traditionelle høreværn der er elektroniske; man kan også få små individuelle ørepropper med elektronik i. Der er stor forskel i prisen på de forskellige typer høreværn, og man skal samtidig være opmærksom på at de fleste har begrænset holdbarhed. De billigste slides nemt op efter 1 år.
Funktion
(til toppen)
De traditionelle ørepropper har den ulempe at de lukker al lyd ude. De yder fremragende beskyttelse i skudøjeblikket, men kan være en hindring på jagt, da hørelsen er en af de væsentligste sanser for en jæger. Det er derfor en stor fordel at der nu findes elektroniske høreværn, der det meste af tiden ikke begrænser hørelsen, og kun er effektive i skudøjeblikket, idet de kun fjerner farlig larm der kan ødelægge hørelsen. De elektroniske høreværn fås i dag også med udgang til radio og automatisk slukning efter et bestemt antal timer. Ulempen ved de elektroniske høreværn er at de er dyre og, at de kræver batterier som jo er kendt for at have en begrænset levetid.
Et af de områder der undergår den største udvikling i høreværn er udformningen. Da elektronikken hele tiden bliver mindre, kan man nu få elektroniske høreværn der ikke fylder mere end de traditionelle ørepropper.
Også de traditionelle ørepropper har undergået en udvikling, således at der nu findes nogle med kraftigere beskyttelse i det frekvensområde der er påvirket af skuddet.
Materialer
(til toppen)
Ikke anvendt.
Anvendelse
(til toppen)
Det kan absolut anbefales at man beskytter sin hørelse ved alle former for jagt og skydetræning. Larmen ved skudafgivelsen er ekstremt kraftig, og medfører risiko for permanent høreskade.
|