Indledning
(til toppen)
Der findes i dag mange forskellige typer bæreremme, og det er ikke ligegyldigt hvilken en man vælger til sin jagt. Om jagten eksempelvis involverer at gå over den skotske hede i flere timer, eller om man blot skal stige af jagtvognen ved en fællesjagt, har stor betydning for hvilken type bærerem der fungerer bedst til formålet. Der findes bæreremme i mange forskellige materialer, og med mange forskellige funktioner. Derudover er der mange jagtrygsække der giver mulighed for at fastspænde sit våben på længere jagter. Disse giver jægeren mulighed for transport men riflen er ikke eller sjældent tilgængelig for hurtig skudafgivelse.
Funktion
(til toppen)
Tidligere var brugen af en bærerem blot et spørgsmål om at kunne bære sit våben over skulderen på jagt. Derudover kunne en bærerem i bedste fald støtte våbenet i skudafgivelsen ved at bruge remmen som en slynge, for at sikre en bedre skydestilling. Men markedet har undergået en væsentlig udvikling. Der er en række valgmuligheder på markedet, der både gør en bærerem mere behagelig at benytte, og mere velegnet til specifikke situationer. Der findes eksempelvis bæreremme der er lavet specielt til længere gåture, og der findes bæreremme der gør det muligt at bære sit gevær på maven for hurtigere at kunne indtage skydestilling.
Materialer
(til toppen)
Bæreremme kan enten fås i læder eller i forskellige kunstmaterialer. Læderremme skal plejes, mens remme i kunstmaterialer stort set ikke kræver nogen vedligeholdelse. Neopren er efterhånden et meget populært produkt, fordi det samtidig har en pudeeffekt der giver en behagelig ergonomi. Dette giver dog neopren en fjedrende effekt, og giver derfor begrænset støtte når remmen anvendes som slynge til at sikre stabilitet i skudafgivelsen. Til dette formål er læder mere hensigtsmæssigt.
Anvendelse
(til toppen)
Ikke anvendt.
|